Therese Møller

Sprog for det, der er svært at tale om

Som ungdomspræst i uKirke er min opgave ikke som andre præsters. Normalt er der givet en bibeltekst på forhånd, som præsten taler ud fra og forsøger at gøre relevant i dag. I uKirke er mit job lige omvendt. De unge giver mig et emne, som optager dem, fx brok eller vrangforestillinger. Så skal jeg ud fra det emne forsøge at sige noget teologisk, noget om eksistensen fra et kristent og dybere perspektiv.

Jeg er selv opvokset i et frikirkemiljø, hvor man læste Bibelen meget bogstaveligt, og min egen udvikling er gået fra at se Bibelen som en liste over de rigtige svar til at se den som et fundament for at stille de rigtige spørgsmål.

Min forståelse er, at Gud ikke kan regnes ud, lige så lidt som med et kunstværk. Formålet er ikke at dissekere kunstværket, men at lade os transformere af det vi ser, og fortolke det ind i vores eget liv og lade os fortolke af det.

Jeg tror, det er meningen, at vi skal opleve kærligheden, mere end at vi skal søge direkte svar på, hvordan vi skal leve alle aspekter af vores liv.

I uKirke kan vi være trygge i bare at være

Du skal ikke være troende på nogen bestemt måde for at være med i fællesskabet i uKirke. Du kan komme, uanset om du føler, du har en tro eller ej. Vi lærer også af dig og de måder, du fortolker livet på – vi sliber hinanden – men det er vores grundlæggende præmis, at tro betyder noget, og at alle tror på noget. Alle har nogle værdier, som giver holdninger og retning men som også kan skuffe.

I uKirke bliver du mødt som et individ med de gaver og udfordringer, der hører med. Du bliver en del af noget fælles. Et os. Her er vi sammen om ikke at være perfekte. Du kan flytte dig fra din personlige præstation over i en skamfri zone, hvor vi er fælles om at fejle, at være utjekkede, at være fjollede eller helt vildt sjove. Fælles kan vi finde tryghed i at være.

Jeg ønsker, at uKirke skal være et sted, hvor vi sætter troen på spil. Hvor det handler om, hvordan vi er i verden, hvordan vi forholder os til udfordringer og glæder, og at vi kan gøre det i et trygt, nysgerrigt og undersøgende fællesskab – hvad er det, der rører dig, bevæger dig?