Spring navigation over

Liane Zimsen Dambo

Vesterbros gadepræst
Tlf 23 84 84 12
rild@km.dk

Gadepræsten er kirken, der kommer til dig

Vesterbro er en bydel, hvor mennesker fra mange forskellige kulturer og samfundslag lever sammen. Liane færdes hjemmevant alle steder på Vesterbro, ind og ud af caféer, butikker, kirker og på gader og pladser omkring Istedgade og Vesterbrogade, hvor hun altid er klar til en snak.

Jeg behøver ikke at kunne lide alle, men jeg skal elske alle. De har lige så meget ret til at være her, som jeg selv har. Hvis folk opfører sig som idioter over for dig, så skal du stadig opføre dig ordentligt over for dem. Fordi du kan.

Det sker, at gadepræsten trækker indenfor, ofte i uKirke og i Kristkirken, der lægger hus til hendes arrangementer og gudstjenester. Liane laver børnegudstjenester, fortæller go’nathistorier, redesigner brugt tøj og arrangerer fester, koncerter og festivaler med Vesterbros unge. Liane er en af arrangørerne bag Fortovsfest, der finder sted hvert år i maj på Enghave Plads.

re-TRO-MODshow, 2019

re-TRO-værksted

Hvad er re-TRO-tøj?
Først og fremmest er det meget bedre for miljøet – og vi skal jo passe på skabelsen. Men det er også bare vanvittig fint. Kan du lide at sy, og har du kærlighed til tøj, kan du være med til re-TRO-værksted, hvor Liane sammen med unge på Vesterbro redesigner brugt tøj, så det får nyt udtryk.

MODshow – bæredygtigt modeshow
Hver sæson runder vi re-TRO-værkstederne af med en opvisning med dj’s og levende musik i en af kirkerne eller til Fortovsfesten i maj. Det tøj, vi har givet nyt liv, kan finde nye mennesker, der elsker det. Indtægten for det solgte tøj går til menighedsplejen. På den måde er tøjet til dobbelt gavn og glæde.

Se også