Folkekirken opruster markant i den digitale krig om opmærksomhed
Pressemeddelelse udsendt 11. februar 2021
Med udgivelsen af "Bryd den digitale lydmur – en håndbog i digitale markedsføring for nybegyndere og
let øvede" kaster folkekirken sig ind i kampen om internetbrugernes opmærksomhed. Håndbogen
kombinerer den digitale verdens aggressive kommercielle markedsføringsstrategier med kristne budskaber.
Konkret tager bogen udgangspunkt i en kampagne, der skal hverve folk til at døbe deres børn i kirken, men
kan også anvendes bredt af kommunikationsmedarbejdere og iværksættere i enhver branche, der er i
opstartsfasen med deres digitale markedsføring.
”Folks opmærksomhed er nutidens valuta i det digitale medielandskab, og hvis vi skal blive ved med at være
relevante, er det afgørende, at vi udstyrer folkekirkens medarbejdere og frivillige med de værktøjer, der er
styrende for den opmærksomhed, der er så hård konkurrence om i dag. Det er håndbogens kardinalpunkt, og
årsagen til at vi opruster, og det sker blandt andet gennem målrettede og relevante fortællinger, der skaber
værdi hos modtageren” siger projektleder og forfatter til bogen, Kasper Aare Naicker.
Håndbogen er en håndholdt gennemgang af, hvordan man udvikler kampagner helt fra første idéfase,
udvikling af gribende og værdiskabende fortællinger, produktionsfase til endelig betalt og organisk
lancering på tværs af digitale platforme for optimal effekt.
Projektet er finansieret af Folkekirkens Udviklingsfond og blev udført af Folkekirken Vesterbro i 2020. Den
udgives som gratis e-bog og kan downloades her.
For yderligere info:
Bogens forfatter
Kasper Aare Naicker
30350464
kan@vesterbrosogn.dk
Kommunikationschef i Folkekirken Vesterbro
Kristian Danholm
61353404
kdan@km.dk