Apostelkirkens Menighedspleje
Apostelkirkens Menighedspleje er kirkens sociale fond og er til for at støtte menigheden – det har vi gjort siden 1903.
Kirkens sociale arbejde har i mange år levet godt af testamenterede formuer, der blev skænket for mere end 30 år siden. I løbet af de senere år har Menighedsplejen spillet en større og mere aktiv rolle i lokalmiljøet både inden for og uden for kirkens mure.
Projekter støttet af Apostelkirkens Menighedspleje
De seneste tre år har Menighedsplejen gennemsnitligt uddelt 175.000 kr. i støtte til personer og projekter, som Apostelkirken enten støtter eller står bag.
Eksempelvis har Apostelkirkens Menighedspleje støttet:
Sommerferier for udsatte familier
Julehjælp på Vesterbro
Night Light Café
Akuthjælp til personer i nød
Farsi-sommerlejr
Asylsøgerpuljen
Projekt Stressfri i gårdhaven
Maduddeling i Fisken og Brødet
l oktober 2019 lavede Menighedsplejen en stor langtidsinvestering i købet af erhvervslejligheden Saxogade 5, st. tv., som lejes ud til Café Exit. Café Exit lejer også st. th., som allerede var ejet af Menighedsplejen. Derved ønsker Menighedsplejen både at sikre rammerne til Café Exit og at skabe en sikker indtægt til Menighedsplejen, således at Menighedsplejen fortsat kan tage aktiv del i at støtte Apostelkirkens sociale arbejde.
Menighedsplejen har brug for din hjælp
Vi opfordrer dig til at give et bidrag til Menighedsplejen. Det kan både være et enkelt bidrag, en månedlig gave eller ved oprettelse af et gavebrev.
Hvis du ønsker at bidrage med en enkelt eller månedlig gave, kan den overføres til Lån & Spar Bank (reg.nr. 0400, kontonr. 4023879900) og mærkes med dit navn.
Hvis du ønsker at oprette et gavebrev, eller at din gave skal være skattefradragsberettiget, er du meget velkommen til at kontakte Axel Schmidt på 21815955. Bemærk, at gaver indberettes via Menighedsplejen i Danmark (tidligere Samvirkende Menighedsplejer) og skal være indbetalt senest 10. december for at give fradag i det år, gaven er givet. Gaver givet mellem 11.-31. december giver fradrag i det efterfølgende år.
Ønsker du at kontakte Menighedsplejen, kan du skrive til Apostelkirkens præst Niels Nymann Eriksen eller Menighedsplejens forperson Jeanette Roager Trellborg på apostelkirkensmenighedspleje@gmail.com.
Bestyrelsen for Apostelkirkens Menighedspleje består af:
Jeanette Trelborg Roager (forperson)
Axel Schmidt (kasserer)
Mie Bauer
Louise Overby Nielsen
Lisa Nørlykke Nissen
Bent Dahl Jensen
Niels Nymann Eriksen (præst i Apostelkirken)
Thomas Frovin (præst i Apostelkirken)
Johnny Viktor Pedersen (suppleant)