Stillevandring i de tidlige morgentimer
Vandring på Vesterbro
Stillevandring forbindes ofte med gåture i naturen, omgivet af smukke landskaber, og hvor den ydre stilhed er gratis. Til stillevandringerne på Vesterbro har vi fokus på den ro, der findes i vores eget stille rum.
Vi går en tur på Vesterbro, i stilhed uden at tale sammen, mens vi indtager morgenen og sanser byens puls.
Vi mødes i Sct. Matthæus Kirke
Vi begynder og slutter i Sct. Matthæus Kirke, hvor vi nyder de levende lys i det smukke kirkerum. Når vi er tilbage fra turen, er der kaffe og croissanter.
Det er Rikke Bang Christensen, der guider til stillevandring på Vesterbros gader.
Stillevandring er gratis og kræver ikke tilmelding - alle er velkomne!