MindfulnessGudstjeneste
I det mørke halvår kan du hver onsdag kl. 17 komme til MindfulnessGudstjeneste i Sct. Matthæus Kirkes smukke og fredelige rum.
Om Mindfulness i Sct. Matthæus Kirke
Vi bevæger os nænsomt med kristendommen og mindfulness-traditionen igennem meditation, refleksion, stilhed, bøn og musik.
Mindfulness betyder at være til stede, på en særlig måde med vilje og med opmærksomhed fra øjeblik til øjeblik.
Læs mere om Sct. Matthæus Kirke
I hverdagens huj og hast har skuldre en tendens til at kravle op til ørerne. Til MindfulnessGudstjeneste prøver vi at få dem ned på plads, og vi øver os i at trække vejret helt ned i maven og finde plads til ro, tro og eftertanke.
Ro, tro og eftertanke
Med udgangspunkt i skiftende temaer som tillid, skyld, kærlighed eller noget helt fjerde bevæger vi os langsomt og roligt gennem meditation, refleksion, stilhed og bøn. Afdæmpet og beroligende orgelmusik hjælper os til at slappe af og være til stede i nuet.
MindfulnessGudstjenesterne er ved præst Birgitte Kragh Engholm og mindfulnessterapeut Christin Illeborg.
Du kan følge os på Facebook.