Marias læseklub
Efterårets tema: Systemet - dystre samfundsscenarier og magt
Marias læseklub er tilbage med endnu en sæson i Mariakirken. Vi insisterer på, at det politiske har en plads i kirken, når vi i efteråret 2021 dykker ned i litteratur under temaet: Systemet.
Vi skal læse tre fortællinger, som skildrer dystre samfundsscenarier og giver stof til eftertanke om systemets magt og undertrykkelse – et tema, som trækker tydelige tråde til de store kriser, vi oplever omkring os i 2021.
Første gang er tirsdag 7. september, hvor vi læser Margaret Atwoods "Tjenerindens fortælling". 26. oktober taler vi om Aldous Huxleys "Fagre nye verden", og 7. december er George Orwells "1984" på tapetet. Se kalenderen nedenfor.
Husk tilmelding
Alle er velkommen, men husk at tilmelde dig til præst Lise Rasmussen.
”Den, der sover i demokratiet, vågner op i et diktatur,” lød det på skilte ved demonstrationer mod coronatiltag i årets løb
”Tilpas jer ikke denne verden” (Rom 12, 2).”Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er.” (Mark 12, 17). ”Ingen kan tjene to herrer” (Matt 6, 24, Luk 16, 13).”Alle skal underordne sig under de myndigheder, som står over dem, for der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud, og de, som findes, er forordnet af Gud.” (Rom 13, 1)
Verden er i opbrud. Der er oversvømmelser, pandemi, flygtningestrømme og økonomiske kriser. Ikke mindst coronakrisen har sat sine spor både privat og offentligt, personligt og socialt, og flere taler endda om demokratiets lavpunkt.
Hvor er vi på vej hen?
Er der grund til bekymring og behov for at tale imod strukturel uretfærdighed? Kan vi tale om ulighed, social kontrol og manglende frihed i dagens Danmark? Og hvis ja, hvad kan vi så gøre ved det?
Dystopiske værker af Margaret Atwood, Aldous Huxley og George Orwell
Til tider tjener det at affinde sig med uretfærdige strukturer kun til at forstærke dem, og det er det, som forfattere af dystopiske værker har forsøgt at advare sine læsere imod.
En dystopisk verden er den værste af alle verdener, og dystopien som skønlitterær genre afspejler denne verdens tilstand. Den udforsker sociale og politiske strukturer, tegner et mareridt med skræmmebilleder og advarsler om en anden verden, som kriser har fremkaldt i litteraturen gennem tiden. Fælles for dystopiske fortællinger er de spørgsmålstegn, der sættes ved nutiden gennem historien om et totalitært overvågningssamfund, hvor mennesker undertrykkes, og friheden er forsvundet. Opdigtede men genkendelige samfund provokerer læseren til at se, hvordan nutidens virkelighed kunne være i en fjern fremtid.
I løbet af denne sæsons læseklub skal vi sammen læse klassiske dystopiske værker, og se om dystopiens røde alarmklokker også larmer hos os i det samfund, vi lever i nu.
Margaret Atwood: "Tjenerindens fortælling"
I "Tjenerindens fortælling" følger vi tjenerinden Offred og hendes kamp i det totalitære styre Gilead. Den canadiske forfatter Margaret Atwood har fået en sand renæssance i disse år. Hendes Hulu-filmatiserede dystopiroman "Handmaid's Tale" (der i Danmark kan ses på HBO Nordic) er en fremvisning og fremtænkning af allerede eksisterende problemer om køn, kapitalisme og strukturel undertrykkelse. Ikke mindst er regimet Gilead bygget op om historien om den barnløse Rakel fra det gamle testamente, der forlangte af Jacob at tage deres tjenerinde Bilha til kone og gøre hende gravid, sådan at Rakel alligevel kunne blive mor (1 Mos 30, 1-3).
Aldous Huxley: "Fagre nye verden"
I Aldous Huxleys dystopiske fremtidsroman "Fagre nye verden" bliver menneskelighed vendt på hovedet under et totalitært styre, hvor biologisk kontrol og masseproduktion udgør samfundets fundament. Idéen om et ekstremt overvågningssamfund og det evige fællesskab i bogen er dybt forankret i vores moderne verden, hvor man som følge af digitaliseringen kan føle stor ensomhed uden dog aldrig at være helt alene.
George Orwell: "1984"
“Big Brother is watching you!” Gennem hovedpersonen Winston Smith mærker læseren, hvordan det er at eksistere i Oceanien i 1984, hvor sult, vold og kontrol er midler til at holde menneskelige følelser i skak. Winston arbejder for the Ministry of Truth i London. Han omskriver historiske dokumenter for at fremme propaganda, men da Winston bliver forelsket i Julia går det op for ham, at livet ikke behøver at være sådan. Winston og Julia begynder at stille spørgsmål til alt, de kender - men Big Brother tolererer ikke modstand.