Morgenbøn
Vil du begynde dagen med ro og fordybelse? På alle hverdage mødes vi til morgenbøn kl. 8 i Apostelkirken, hvor vi læser dagens tekst og synger et par salmer. Bagefter drikker vi en kop morgenkaffe og ønsker hinanden en god dag.
Du er mere end velkommen til at være med.
Orkidétimen
I den ugentlige time mandag morgen, hvor kirkens orkidéer suger næring fra vand, går vi sammen på opdagelse i teksten til den kommende søndag.
Hvad undrer dig, støder dig, glæder dig? Hvilke perspektiver ser du? Ser vi noget forskelligt? Garanteret!
Du behøver ikke være vant til at gå i kirke eller læse i Bibelen for at deltage. Alle er velkommen.