Apostelkirken er for mennesker i alle aldre og alle livssituationer og selvfølgelig også for børn.
En gang om måneden samles vi til familiegudstjeneste, som er særligt henvendt til børn. Her hører vi bibelhistorier, synger sange med fagter, tænder lys, udfolder os kreativt og hører fortællinger om børn, der bor andre steder i verden.
Bagefter venter en god gang spaghetti med kødsovs. Prisen er en rund tyver for voksne, børn spiser med gratis.