Bisættelse/begravelse | Folkekirken Vesterbro
Hjem

Vi re-designer vores hjemmeside!

Vores design er ved at blive opdateret for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside. Hjemmesiden vil være klar igen:

Hvis du har brug for at kontakte os kan du gøre det her:

Bisættelse og begravelse



Dødsfald

Når du mister en af dine nærmeste, er der mange praktiske ting at tage stilling til. Derfor vælger de fleste at kontakte en bedemand, som kan hjælpe med at ordne de nødvendige papirer, anmelde dødsfaldet, kontakte præsten, kirkegården eller krematoriet osv.

Du har også mulighed for selv at stå for det praktiske. I så fald skal du anmelde dødsfaldet via Borger.dk, kontakte præsten, krematoriet eller kirkegården og kirkekontoret.


Bisættelse

Hvis afdøde ønskede at blive brændt, bliver højtideligheden, inkl. jordpåkastelse, holdt i kirken eller i et kapel, hvorefter kisten bliver kørt til et krematorium. Senere kan urnen nedsættes på en kirkegård.

Der er også mulighed for at få asken spredt over havet, hvis det var afdødes ønske. I dette tilfælde skal bedemanden bruge en erklæring fra afdøde om ønsket. 


Begravelse

Hvis afdøde ønskede at blive begravet, bliver højtideligheden holdt i kirken eller et kapel, hvorefter kisten bliver kørt ud til graven, hvor jordpåkastelsen foregår.


Samtale med præsten

Inden begravelsen eller bisættelsen mødes afdødes pårørende med præsten for at tilrettelægge højtideligheden. Her kan du fortælle om den afdøde og vælge salmer.  På Den Danske Salmebog Online kan du høre salmer og vælge, hvad der skal synges til begravelsen. Tal med præsten, hvis du har andre ønsker.

Præsten kan også tilbyde støtte og sjælesorg.


Gravsted

Du vælger gravsted i samråd med administrationen på den kirkegård, hvor afdøde skal begraves.  

Læs mere om bisættelse og begravelse på Folkekirken.dk og Borger.dk.

Kirkekontor og sekretariat

Vesterbrogade 67, 3. sal, 1620 København V
88708871
vesterbro.sogn@km.dk

Personlig og telefonisk henvendelse:
mandag til fredag kl. 9-13, torsdag også kl. 16-18