Mød Gabriel

Gabriel blev født i Rumænien og bagefter efterladt som spædbarn i en offentlig skraldespand. Derfor boede han de første 13 år på et børnehjem – en barsk barndom med tre-fire børn om hver seng og et hierarki bestemt af de ældste og stærkeste drenge.

Mange husker nok indtrykket af rumænske børnehjem, da billeder gik verden rundt efter Murens fald. Gabriel mindes ydmygelser og kampen for at klare sig.

Jul på børnehjemmet

Højtiderne var altid de sværeste, og Gabriel husker et år, hvor nogle af de store drenge sagde, at hvis han vaskede sine sokker grundigt og hængte dem op i vinduet, så ville der være noget gemt i dem til jul. Han vaskede sine sokker og hængte dem op i vinduet, og der var noget i dem om morgenen. Nogen havde fyldt dem med lort fra toilettet.

Gabriel var en overlever

Som 13-årig blev han og 24 andre jævnaldrende sendt bort fra børnehjemmet på grund af pladsmangel. Gruppen valgte at holde sammen for bedre at beskytte sig mod vold og seksuelle overgreb. De søgte ly under jorden i kloakrørene, både for at komme væk fra det hårde liv på gaden og for at holde varmen i de kolde måneder. Gabriel blev en slags leder af gruppen, som udviklede sig til hårde negle, der også efterhånden blev voksne. Gabriel var en overlever.

At komme til Danmark

Det var også den egenskab, der fik ham til Danmark i 2008. Hans eneste kontakt en dansk sygeplejerske, som i en periode arbejdede i en hjælpeorganisation i Rumænien. Med det navn i lommen fik han forbindelse med indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen fra Apostelkirken på Vesterbro, og allerede den første nat lå han i en seng på Himmelekspressen. Det var som at komme i paradis.

Men mødet med det fremmede var et chok. Han havde ingen erfaring med at færdes frit gennem byen og møde andres blikke og smil. Han talte kun rumænsk og havde desuden svært ved at forstå danskernes adfærd. Han forventede hele tiden, at venlighed ville komme med en pris. Men efterhånden fik han lært dansk og bygget en mental grænsemur imellem fortiden og nutiden.

I dag er Gabriel ansat som kirketjener ved Folkekirken Vesterbro, hvor han især arbejder med at få alt det praktiske til at fungere i forbindelse med de unges arrangementer i uKirke.

Man bestemmer selv, hvad man giver videre

Hans livs første julegave fik han af Niels og hans kone kort efter ankomsten til Danmark. En varm trøje. Den trøje blev et vendepunkt. Når han tog den på, blev han mindet om det øjeblik, hvor han fik gaven overrakt og forstod, at den var til ham. At nogen havde givet ham noget uden at gøre nar eller forvente noget til gengæld.

Trøjen beholdt han i mange år, selvom den til sidst ikke passede ham, men i år har han givet den videre. Nu ser han sin hjemløse ven gå rundt i den hele tiden, og på den måde er trøjen blevet et symbol på Gabriels særlige budskab – man bestemmer selv, hvad man giver videre.

Man kan vælge at give det lort videre, man selv har fået, eller man kan vælge at give venlighed videre, hvis man er så heldig at have mødt den.

Hjælp Gabriel med at sprede sit julebudskab

Igen i år samler Gabriel ind til julegaver til Vesterbros hjemløse. Sidste år uddelte han 400 gaver ved hjælp af private donationer, og han håber at kunne gøre noget lignende i år.

Du kan give venlighed videre ved at støtte projektet Julegaver til hjemløse ved at sende et beløb til MobilePay 38569.