Hvis du som jeg trænger til at lande blødt – SE OP!

Juleprædiken ved Birgitte Kragh Engholm
juleaften 24. december 2023 i Sct. Matthæus Kirke

Hvad er det, Gud forsøger at sige til os, som vi ikke altid hører…forsøger at vise os, som vi ikke altid ser…hvad er det, Gud viser os her juleaften, når vi på lyseblå stjernetæpper går i kirke…og hvordan kan det få os til at lande blødt?

 

Er det kun mig, eller er der andre, der også har brug for at lande blødt…

De fire lys i adventskransen er tændt…julegaverne ligger hjemme, klar til at blive givet ud…anden og flæskestegen er i ovnen, julekalendre er blevet fulgt, glögg, julekoncerter & julefrokoster er overstået, juletravlheden er ved at lægge sig, og juletræet står i stuen klar til at blive tændt…alt er gjort klar til, at vi kan lande blødt.

Og hvor har vi brug for det…eller er det bare mig…?

Jeg synes, det har været et usædvanligt hårdt år…kriser & kaos allevegne…had & holdninger overalt…uroligheder & uro derude, der sætter sig i både krop & sjæl…mistrivsel & mismod i overflod, og en utålelig debatkultur & et skingert meningstyrrani, der sætter yderligere hårde ord på det hele…jeg tror aldrig, jeg har, ikke bare glædet mig, men virkelig TRÆNGT så meget til jul, som jeg har gjort det i år…jeg har virkelig brug for at lande blødt her i slutningen af året.

Men kan man overhovedet det, lande blødt, når man kigger ud på verden…vil det ikke kræve, at man er en form for dansk indendørsmester i disciplinen eskapisme eller hverdagsflugt.  Måske.  For det er ikke bare kloden, der koger, som FN´s generalsekretær sagde…nej, der er en ophedet, ja nærmest opkogt stemning i verden.

Og det er, tænker jeg, ikke bare svært, men nærmest umuligt at lande blødt, når vi kigger ud…så hvis vi gerne vil lande blødt, må vi kigge et andet sted hen…vi må kigge væk, og i stedet kigge OP.

For hvad er det, vi ser deroppe i himlen…hvad er det, vi ser, når vi kigger op?

Jo, vi glemmer for et øjeblik det hårde, og ser i stedet stjernerne, der smiler, blinker og vinker…og så får vi øje på den store stjerne, der hver eneste julenat smiler, blinker og vinker stærkest, fordi Gud har noget at sige os, der netop lyder stærkest julenat.

Har du prøvet at kigge op?

Når vi kigger op, er det ikke bare blikket, der løfter sig, nej brystet åbner sig også…kroppen åbner sig, så vi bliver åbne og modtagelige. Helt modsat af, hvad der sker, når vi kigger ned…her lukker ikke bare blikket sig, men hele kroppen sig…ligesom blikket & kroppen også gør det, når vi i den her tid kigger ud.

Så hvis vi har brug for at lande blødt i en hård tid, skal vi kigge op.

Men er det ikke også eskapisme, hverdagsflugt og drømmeri bare at kigge væk…?

Det vil nogen nok sige, men måske er det først og fremmest at få øje på, hvad det ér, Gud har at sige os i midt mørket…for dybderne i Guds løfterige ord, som vi får fra det høje, åbner vores hjerter, og “kun med hjertet kan man se rigtigt”, som den Lille Prins siger, og det har vi måske mere end nogensinde brug for…vi har brug for at kunne se med hjertet…vi har brug for at kunne se, at selvom vi synes, vi vandrer i mørket, så skinner lyset for os…og over os.

Et barn født i Betlehem har nemlig udvidet vores blik…julenat fik vi givet muligheden for at se med hjertet…og det bliver vi mindet om hver eneste julenat…og det lille Jesusbarn født i Betlehem julenat kan få os til at lande blødt, hvis vi løfter blikket mod det, der skete julenat.

Så hvordan kan et barn født i Betlehem for mere end 2000 år siden, få os, dig & mig til at lande blødt?

Hvad er det, Gud forsøger at sige til os, som vi ikke altid hører…forsøger at vise os, som vi ikke altid ser…hvad er det, Gud viser os her juleaften, når vi på lyseblå stjernetæpper går i kirke…og hvordan kan det få os til at lande blødt?

Jo måske er julehemmeligheden nétop den, at Gud lod sin søn føde som et lillebitte barn.
For mange er dét, at Gud kom til verden i et barn en forargelse, der ender med en afvisning af alt, hvad Gud har at sige til os, men det er måske netop fordi de mennesker, der forarges og afviser, kún kigger ligeud og ned, og aldrig kigger op…og det Gud har at sige, bliver ikke forstået, når vi kun kigger ned eller ud, fordi det ikke som den konkrete verden banker ind imod os nedefra eller udefra, men tværtimod er noget, der daler ned over os oppefra…for Gud kom ikke med magt, men med mildhed…kom ikke med torden, men med tålmodighed…ikke med ondskab, men med omsorg.

Gud kom ind i verden som et barn julenat for netop at pege på mildheden, smilet og omsorgen som en mulighed…og for at vække mildheden, tålmodigheden og omsorgen i os…det var dét, barnet fra Betlehem bragte ind i vores liv…og det er det blik, vi skal bevæge os videre i verden med, hvis vi gerne vil lande blødt.

Vi kan spejle os i Guds mildhed, smil og omsorg, og vi har muligheden for selv at spejle mildheden, tålmodigheden og omsorgen…for det er det, barnet gør ved os…og lærer os…

– At bevare mildheden, selvom det hele er ved at køre ud over kanten…
– At finde tålmodigheden frem, selvom udmattelsen og trætheden er ved at overmande en…
– At lade omsorgen omslutte alt, fordi barnet netop har fået den, omsorgen til at vokse, lyse, synge i en…

Tænk, hvis vi kunne møde ikke bare alle, men også ALT i vores tilværelse, som vi møder barnet…med mildhed, tålmodighed og omsorg.
Det er ikke let, men det er et forsøg værd…og hver gang det lykkes, ja så lander vi blødt.

Så
Hvis flæskesværen ikke lykkes eller du ikke får det, du havde ønsket dig…så husk mildheden, tålmodigheden og omsorgen…
Hvis du bliver syg i juledagene, og må sidde alene tilbage, imens de andre er til julefrokost…så vær i det med mildhed, tålmodighed og omsorg…
Hvis du står foran et år, der fylder dig med frygt eller bekymring…så mød det med mildhed, tålmodighed og omsorg…
Hvis du står i et vadested, i store forandringer eller i fortrydelser el skuffelser…så lad dig bevæge af mildhed, tålmodighed og omsorg…

Kan vi lande blødt?   Ja, det kan vi…

En stor stjerne blev tændt på himlen den julenat i Betlehem for mere end 2000 år siden, for at minde os om, at Guds mildhed, tålmodighed og omsorg lyser over os, også selvom vi er omgivet af mørke…
For at minde os om, at Jesusbarnet blev født i Betlehem julenat, for at vise os mildhedens, tålmodighedens og omsorgens vej, når vi selv kommer på afveje…
Julen minder os om, at selvom verden er hård, så kan vi bade os i mildheden, tålmodigheden og omsorgen, og lande blødt…

Så husk at kigge op, ikke bare når du går hjem og i nat inden du kryber i seng. Husk altid, at kigge op, så skal du nok lande blødt.

Glædelig Jul.