IKKE FLERE PLADSER: Torsdagssalon i Kristkirken: Søren Ulrik Thomsen og Bent Sørensen i samtale om tro, inspiration og passion | Folkekirken Vesterbro
Hjem

Vi re-designer vores hjemmeside!

Vores design er ved at blive opdateret for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside. Hjemmesiden vil være klar igen:

Hvis du har brug for at kontakte os kan du gøre det her:

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

IKKE FLERE PLADSER: Torsdagssalon i Kristkirken: Søren Ulrik Thomsen og Bent Sørensen i samtale om tro, inspiration og passion

NOV
25

IKKE FLERE PLADSER: Torsdagssalon i Kristkirken: Søren Ulrik Thomsen og Bent Sørensen i samtale om tro, inspiration og passion


Dato Torsdag d. 25. november 2021, Kl. 19:00 til kl. 20:30
Sted Kristkirken, Enghave Plads 18, Vesterbro
Medvirkende
Søren Ulrik Thomsen og Bent Sørensen
IKKE FLERE PLADSER: Torsdagssalon i Kristkirken: Søren Ulrik Thomsen og Bent Sørensen i samtale om tro, inspiration og passion

Der er desværre ikke flere pladser til Torsdagssalon 25. november

Vi har lavet en venteliste i tilfælde af, at der bliver ledige pladser. Du kan skrive dig på den her: https://forms.churchdesk.com/f...

"Døden kan jeg umuligt forestille mig, men opstandelsen kunne godt være lyden af en blank lille cykelklokke et sted derude i morgenmørket."
Søren Ulrik Thomsen, fra ”En hårnål klemt inde bag panelet”

Mød to af vores største nulevende kunstnere til en helt særlig Torsdagssalon i Kristkirken.

Den verdensberømte komponist Bent Sørensen og digteren Søren Ulrik Thomsen mødes i en samtale om at skrive musik og digte, og om den passion, der driver kunstnere og findes i deres værker, men som også er en helt central del af den kristne fortælling.

Udgangspunktet for samtalen er Bent Sørensens Matthæuspassion, der blev uropført tidligere i år.  

Den er en traditionel passionshistorie med glimt af Jesu lidelseshistorie og en kærlighedspassion – en hyldest til kærligheden og det at være menneske.

Tilmelding er nødvendig men koster ikke noget
Tilmeld dig via dette link: https://forms.churchdesk.com/f... 
Du kan tilmelde dig selv og op til tre venner.  

Søren Ulrik Thomsen er en af vores mest fejrede digtere. Han debuterede med ”City Slang” i 1981 og har siden udgivet en lang række digtsamlinger, poetikker og essays. Hans seneste udgivelse er det anmelderroste essay ”Store Kongensgade 23”. Thomsen har i flere artikler og interviews fortalt om sin kristne tro og glæde ved at gå til gudstjeneste.

Bent Sørensen er klassisk komponist. Hans anmelderroste og prisbelønnede moderne, klassiske værker bliver opført i koncertsale overalt i verden. Han har blandt andet modtaget Nordisk Råds Musikpris og den fornemme amerikanske Grawemeyer Awards for sit arbejde. Et af hans største værker er en Matthæuspassion uropført tidligere i år.

Matthæuspassionen
De fleste kender eller har hørt om Bachs Matthæuspassion. Det er sjældent, der bliver skrevet nye passioner, men efter flere års arbejde blev Bent Sørensens Matthæuspassion for kor, orkester og fire solister uropført i Oslos domkirke i foråret. Udover Sørensens musik og enkelte strofer fra evangelierne rummer Matthæuspassionen en række tekster af nyere digtere og forfattere, blandt andet Edith Södergran, Emily Dickinson og – Søren Ulrik Thomsen.

Opførelsen af Matthæuspassionen i domkirken i Oslo blev optaget af NRK og kan høres her: https://radio.nrk.no/serie/paa-konsert-radio/sesong/202104/MKKL16001321