Sandra Kastfelt: Den tidlige kristne billedverden I dette billedforedrag vil præst Sandra Kastfelt tage os tilbage til dengang, den kristne tro var helt ny, og de første kristne trosbilleder så dagens lys. Hun vil fortælle om deres tilblivelse i samspil med datidens billedunivers, om alt fra 200-tallets enkle dekorationer på brugsgenstande som skåle og olielamper, til trosbilleder, der blev brugt som udsmykning på gravvægge i katakomberne og sidenhen i de første kirkerum.
Mening, tro og etik
En række onsdage fra januar til maj og fra september til december kan du under titlen Mening, tro og etik opleve debattører, teologer, forfattere, politikere, historikere, kunstnere og almindelige mennesker med personlige historier folde sig ud om emner, der berører tro, etik og samfund.
Vi indleder med en kort gudstjeneste kl. 16 ved William Salicath.
Herefter er der kaffe og hyggeligt samvær.
Kl. 17 begynder foredraget.