
Efter en kort gudstjeneste ved Jette Steffensen er der foredrag og kaffe.
Cecilia Vanman: Antarktis – Verdens dybfryser og pingvinernes rige
I foredraget tager Cecilia Vanman – eventyrer, havpattedyrbiolog og ekspeditionsleder – publikum med på en fascinerende sejlads til det vældige, men også sårbare, antarktiske kontinent, hvor man møder et sandt overflødighedshorn af dyreliv og overvældende natur.
Vi sejler mellem gigantiske isbjerge, levende vulkaner og besøger forladte hvalfangerstationer, hvor sæler er flyttet ind i tomme huse, og pingviner vandrer rundt i gaderne.
Igennem Cecilias fortælling, fantastiske fotos, video- og lydoptagelser kommer publikum helt tæt på søløvernes overdøvende snakken, mærker de enorme pukkelhvaler vende sig i havet, følger spækhuggernes dramatiske sæljagt og kommer på klos hold af en koloni med flere hundredetusinder kongepingviner.