Koncert: Bachs Goldberg Variationer | Folkekirken Vesterbro
×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Tirsdag d. 28. juli 2020, Kl. 19:30 til kl. 21:00

Pianist Jesper René spiller Johann Sebastian Bachs Goldberg Variationer på 270-året for Bachs dødsdag.

Johann Sebastian Bach fik udgivet sine variationer BWV 988 som fjerde og tilsyneladende sidste del af Klavierübung - det vil sige stykker af særlig stor studiemæssig sværhedsgrad for både teknik og intellekt - og det er anekdoten om den søvnløse grev Kayserlink, der satte sin cembalist Johann Gottlieb Goldberg til at adsprede ham de lange aftener med denne kontemplative musik, som har givet det halvanden time lange værk det populære titel Goldberg variationerne.

Bach havde imidlertid i årevis haft denne store variationsværk i tankerne, fordi den indledende arie - som efter variationsrækken på 30 virtuose satser også afslutter værket - blev udgivet mange år forinden. Imidlertid er det ikke ariens melodi, som bliver varieret men derimod bastonerne, som ligger til grund for harmonierne - de 32 toner fordelt over 32 takter giver således ialt 32 variationer, idet arien jo i sig selv er en udsmykning over baslinjen.

Der er tænkt og skrevet meget om Goldberg variationerne, herunder om deres opbygning, hvor der imellem de fastlagte kanons og dansesatser tillige omkring det gyldne snit i variationsrækken findes referencer til lidelseshistorien. Den megen teknik og symbolisme er imidlertid ikke væsentlig for øret, for tilbage er at BWV 988 er et højdepunkt i klaverlitteraturen både hvad angår skønhed, ophøjethed, fantasirigdom - og tekniske krav til pianisten.

Pianisten Jesper René, der er født 1974 og debuterede 1989, har siden Bachåret 2000 haft  Goldberg variationerne på sit repertoire og har opført det talrige gange i snart sagt hver en egn i Danmark på store som små steder. Foruden Bachs klavermusik, dvs Das wohltemperierte Klavier og de franske suiter, som han særlig kendt for at spille, har han spillet Debussys præludier, schuberts sonater og Chopins nocturner og blandt landets mest koncerterende pianister.

Medvirkende
Jesper René (flygel)
Sted Enghave Kirke, Sønder Boulevard 120, 1720 København V
Pris
Fri entré