A Tribute to Tom Waits & EASTER | Folkekirken på Vesterbro
Onsdag d. 1. april 2020, Kl. 20:00 til kl. 21:30

Hør musikalske fortællinger og eksistensteologiske refleksioner fra livets udkant, når Sct. Matthæus Kirke onsdag før påske omdannes til et trashy værtshus, hvor der serveres whiskey og øl i baren i det gustne, dunkle og stemningsfulde kirkerum. 

Med kombinationen af så forskellige genrer som broken blues over skrøbelig jazz til kirkegårdstango fortolker bandet Die Reeperbahn Waits musikalske univers, imens påskens eksistensvitaminer bliver strøet ud i filosofiske dryp. 

Aftenen bliver i selskab med Die Reeperbahn og præst Birgitte Kragh Engholm både skramlet og følsom, støvet og skæv, lidt underlig og ganske enestående.

Der er fri entré.

Medvirkende
Die Reeperbahn og Birgitte Kragh Engholm (præst)
Sted
Sct. Matthæus Kirke