Foredrag: Livet er nu | Folkekirken Vesterbro
×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Onsdag d. 26. februar 2020, Kl. 19:00 til kl. 21:00

“Der er ikke mere at gøre”. Den besked har 30-årige Fie Oppenhagen Arildsen fået af sin læge. Men hvad gør man så? Hvad skal man nå? Og hvad prioriterer man?

Mød Fie og forfatter Stine Buje i dialog om, hvordan vi som mennesker kan leve helt og fuldt, mens vi er her. Med humor, ærlighed og nærvær giver de inspiration til at få sagt og gjort det, der tæller, så vi ikke først ved livets afslutning indser, at vi kunne have brugt vores tid bedre.

Journalist og forfatter Karen Pallisgaard fører os igennem aftenen og sikrer, at du får mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Fie Oppenhagen Arildsen - fik konstateret livmoderhalskræft i 2013. I starten troede lægerne, at de kunne helbrede hende, men i dag har kræften spredt sig til flere dele af kroppen og er blevet uhelbredelig. Under navnet @fiesenberg deler Fie ud af sit liv med ønsket om at få andre til at leve mere helhjertet.

Stine Buje - er forfatter til flere bøger med livet og døden som omdrejningspunkt. I sin seneste udgivelse, “Bogen om livet”, har hun samtaler med Fie og 14 andre danskere, som er ramt af uhelbredelig sygdom.

En del af billetindtægterne går til Kræftens Bekæmpelse. Billetter koster 220 kr. og købes på Tikko.dk

Medvirkende
Birgitte Kragh Engholm, Stine Buje og Fie Oppenhagen Arildsen
Sted Sct. Matthæus Kirke
Pris
220 kr.