Foredrag: Robotterne kommer | Folkekirken på Vesterbro
×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Tirsdag d. 10. marts 2020, Kl. 19:15 til kl. 21:00

Kunstig intelligens kan medføre den menneskelige races endeligt. Det mener tech-guruen og manden bag Tesla, Elon Musk, i al fald. Mange vil nok være enige i det udsagn, men samtidig giver robotterne også mennesket hidtil usete muligheder. Og nogle vil endda mene, at verden vil blive et bedre sted, hvis vi giver robotterne lov til at råde.

Foredrag: Robotterne kommer
Ved ph.d.-stipendiat Simon Balle, Aarhus Universitet
Internettet er fyldt med historier om, hvad robotter er i stand til. Historierne kan både være fascinerende, gruopvækkende og interessante. Men historierne bærer ofte præg af at være sensations-journalistik, så det kan være svært at få et overblik over, hvad robotter er i stand til nu, og hvad udviklingen bliver de kommende år. 

Ved dette foredrag vil ph.d.-stipendiat Simon Balle, Aarhus Universitet, fortælle om, hvor langt robot udviklingen er, og hvordan fremtiden kommer til at se ud.

Der er fri entré. 

Foredraget er en del af en serie på fire foredrag om kunstig intelligens og etik

Apostelkirkens foredragsrække er blevet til i samarbejde med Folkeuniversitetet

10. marts: Robotterne kommer  ved Simon Balle, Aarhus Universitet

17. marts: Etiske udfordringer ved kunstig intelligens ved Thomas Ploug, Aalborg Universitet

24. marts: AI, Robotics and Technology in the HealthCare (på engelsk) ved John Wyatt, University College of London

31. marts: Mennesket og maskinen ved Peter Øhrstrøm, Aalborg Universitet


Medvirkende
Ph.d.-stipendiat Simon Balle, Aarhus Universitet
Sted
Apostelkirken
Pris
Fri entré