Koncert: Bachs smukke morgenstjerne | Folkekirken på Vesterbro
×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Søndag d. 1. december 2019, kl. 15:00

Bach-koncert og gudstjeneste med Enghave Barok og præst Viggo Julsgaard Jensen.

”Af højheden oprunden er, en morgenstjerne klar og nær” - sådan begynder den danske oversættelse af salmen, der ligger til grund for Johann Sebastian Bachs Kantate 1 ”Wie schön leuchtet der Morgenstern”. Bach sætter den festligt og højtideligt i musik med to horn, to jagt-oboer (oboe da caccia), strygere og naturligvis solister og kor.

Hør, hvordan Bach får morgenstjernen til at funkle på denne første søndag i advent, hvor Bach-specialisterne Enghave Barok opfører kantaten sammen med Kantate 40 “Dazu ist erschienen der Sohn Gottes” og Kantate 178 “Wo Gott derr Herr nicht bei uns hält”.

Helt i Bachs ånd knyttes der en kort prædiken til værkerne, denne gang ved Viggo Julsgaard Jensen, og der bliver lejlighed til at synge med på et par salmer sammen med orkesteret og sangerne.

Medvirkende
Enghave Barok
Solister: Klaudia Kidon (sopran), Daniel Carlsson (kontratenor), Martin Vanberg (tenor) og Jakob Bloch Jespersen (bas)
Viggo Julsgaard Jensen (præst)

Der er fri entré, dørene åbnes kl. 14.30.

Medvirkende
Enghave Barok og Viggo Julsgaard Jensen
Sted
Enghave Kirke
Pris
Gratis