
UNDER PRESSURE er et forsonings-baseret kunstprojekt af Kenneth Balfelt Team // Johan August og vil indledes i september 2023 som en del af Maria Projektet. De vil skabe et mødested på pladsen, involvere brugerne, lokale beboere, kirken, myndigheder og kommunen i en forsoningskommission drevet af dialog, refleksion og anerkendelse. Forsoningsarbejde og -strategier er principielt en del af kirkens praksis, men hvordan kunne en sådan praksis se ud og udfoldes konkret i et byrum og ud fra dialoger med brugerne? Det er dette mæglende og helende forsoningsarbejde, som UNDER PRESSURE vil undersøge.
Kunstprojektet løber fra 23. september til 30. november 2023.