Klange af håb - koncert med Uranienborg Vokalensemble | Folkekirken Vesterbro
Hjem

Vi re-designer vores hjemmeside!

Vores design er ved at blive opdateret for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside. Hjemmesiden vil være klar igen:

Hvis du har brug for at kontakte os kan du gøre det her:

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Klange af håb - koncert med Uranienborg Vokalensemble

MAJ
28

Klange af håb - koncert med Uranienborg Vokalensemble


Dato Søndag d. 28. maj 2023, kl. 16:00
Sted Enghave Kirke, Sønder Boulevard 120, Vesterbro
Klange af håb - koncert med Uranienborg Vokalensemble

Uranienborg Vokalensemble fra Oslo præsenterer musik, der bringer lys, håb og optimisme ind i en kaotisk verden. 

Repertoiret er ved denne koncert europæisk musik fra vor tid
Efter Sol-bønn, komponeret af en af ensemblets egne sangere, Marianne Reidarsdatter, fortsættes med Te Deum af den danske komponist Merete Kuhlmann, som også akkompagnerer på orgel. Koralen Almagts Gud velsignet vær - en lovprisning til skaberværket – inkorporeres i koncerten. Senere i programmet fremføres kompositioner af Bingham, Arnesen, Schultz og Grieg med flere. Afslutningsvis fremføres Benjamin Brittens storslagne Festival Te Deum.

Dirigent er Elisabeth Holte, der også i sin tid stiftede koret i tilknytning til Uranienborg Kirke i Oslo.

Ved koncerten i Enghave Kirke medvirker desuden trompetist Jeppe Lindberg, som er solotrompetist ved Det Kgl. Kapel, samt organist Merete Kuhlmann.

Der er gratis adgang til koncerten - dørene åbner kl. 15.30.

URANIENBORG VOKALENSEMBLE fra Oslo er gennem korets 20-årige levetid blevet kendt for sit tårnhøje niveau med en klang så betagende ren og klar og smuk som luften i de norske fjelde på en lys sommerdag. Det er korsang i absolut særklasse, med flere vidunderlige cd-indspilninger, heraf en Grammy-nomineret.

Læs mere om koret.

Se kalenderen for flere koncerter og musikoplevelser i Enghave Kirke og Folkekirken Vesterbro.