Santiago Mostyn: Happy's House | Folkekirken Vesterbro
Hjem

Vi re-designer vores hjemmeside!

Vores design er ved at blive opdateret for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside. Hjemmesiden vil være klar igen:

Hvis du har brug for at kontakte os kan du gøre det her:

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Santiago Mostyn: Happy's House

JUN
08

Santiago Mostyn: Happy's House


Dato Torsdag d. 8. juni 2023, Kl. 19:00 til kl. 21:00
Sted Mariakirken, Istedgade 20, Vesterbro
Santiago Mostyn: Happy's House

Udstilling i Mariakirken kan ses tirsdage og torsdage i perioden 12. marts til 8. juni kl. 19-21

Ny udstilling i Mariakirken er Santiago Mostyns filmportræt i tre spor af et arbejderklassehjem i East Orange, New Jersey, med en performance af jazztrommeslageren og trompetisten Victor Jones som omdrejningspunkt. 

Med Santiago Mostyns nye videoinstallation Happy’s House, der er den fjerde udstilling under Maria Projektet, træder vi ind i en personlig billedverden med mennesker og minder. Et fællesskab i et hjem, i en by, en matriark midt i en stor familie, håndholdte videooptagelser fra start 90’erne. Generationer i tæt samhørighed udspiller sig for os. Der bliver grinet, snakket, spist, leget og spillet musik. Menneskene i optagelserne er hjemme uden nødvendigvis at være det. Værten for sammenkomsterne og husets beboer er Hazel “Happy” Jones.

Victor Jones, hendes søn, sidder nu ved siden af, i et mørkt rum. Tiden er gået, men musikken forbinder kroppe og minder gennem tiden, imens kameraet langsomt cirkler om den herboende jazz-trommeslager i hans musikalske genkaldelse og hyldest til hans mor. Kunsten bliver ligesom kirken et rum for både heling og erindring drevet af kærlighed, men udtrykker det ikke som ord, salmer og ritualer, men som en æstetisk oplevelse, hvor sansningerne og fortællingerne fra mange kroppe, tider, lokationer mødes i ét værk.

Et kunstværk kan være et sted for et særligt nærvær, og derfor er kunstoplevelsen også altid en mulig forbindelse til de komplekse fænomener omkring os. Men værket kan også være et møde med en indre verden – et forsøg på at konfrontere, komme overens eller forbinde os med en hændelse, en følelse, et tab, en virkelighed som ikke er vores, men som vi deler, fordi vi er mennesker.

Ulykkelige og lykkelige omstændigheder kan føre os ud i nye livsbaner og vilkår, og i den bevægelse har vi som mennesker ofte brug for pejlemærker eller en idé om en base, et hjem, vi kan genkalde som et sted for en dyb forbindelse, der ikke lader sig begrænse af landegrænser, verdenshave eller tiden for den sags skyld. Lyd og musik har en særlig evne til at foretage sådanne transporter.

Læs mere om udstillingen og kunstneren.