Kærestesorgmesse | Folkekirken Vesterbro
Hjem

Vi re-designer vores hjemmeside!

Vores design er ved at blive opdateret for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside. Hjemmesiden vil være klar igen:

Hvis du har brug for at kontakte os kan du gøre det her:

Kærestesorgmesse

APR
10

Kærestesorgmesse


Dato Mandag d. 10. april 2023, kl. 19:00
Sted Mariakirken, Istedgade 20, Vesterbro
Medvirkende
Lotte N. Forchhammer
Kærestesorgmesse

Kærestesorgmessen i Mariakirken er for dig, der går rundt med kærestesorg og savner et sted at sidde og trække vejret

Her kan du tænde lys og bruge musikkens rum som et sted, hvor sorgen kan få lov at fylde uden så meget snak. 

Præst Lotte N. Forchhammer sætter ord på sorgen, organist Niels Andersson spiller, og Koret NOOR (dirigeret af Nini Bang) synger sange om længsel, sorg og afsavn. 

Kl. 19: Kirken åbner, og du kan få en kop te eller kaffe og småkager inden selve messen. Du er velkommen til at tage din kop med over på kirkebænken. 

Mellem 19 og 19.30 vil der være rolig musik fra flygelet. Du kan besøge kærestesorgsvæggen, hvor du kan kigge med på nogle af de ord og tanker om kærestesorg, som andre har. Du kan også selv sidde en stund med pen og papir og egne tanker. Hvis du vil, kan du bidrage med dine ord til kærestesorgsvæggen.

Kl. 19.30: Kærestesorgmessen begynder

I Mariakirken mødes kærestesorggruppen hver uge
Hver mandag mødes kærestesorggruppen i Mariakirken (Istedgade 20) med præst Lotte N. Forchhammer og taler om de svære tanker og følelser, der følger et brud med en elsket. 

Du er velkommen til messen, uanset om du har deltaget i kærestesorggruppen eller ej. 

Læs mere om kærestesorggruppen, der holder til i Mariakirken mandage kl. 19-20.