
Gud skabte mennesket i sit billede, ikke omvendt. Alligevel har vi altid beskrevet Gud i maskuline termer og oftest portrætteret Gud og Jesus som hvide.
Eliaskirkens præst William Salicath vil tage woke-brillerne på og undersøge, hvad dette
gudsbillede har af implikationer og konsekvenser, ikke mindst for alle dem, der hverken er mænd eller hvide.
Mening, tro & etik
Foredraget er en del af Eliaskirken Mening, tro & etik-arrangementer.
En række onsdage i Eliaskirken fra januar til maj og fra september til december kan du under titlen Mening, tro & etik opleve debattører, teologer, forfattere, politikere, historikere, kunstnere og almindelige mennesker med personlige historier folde sig ud om emner, der berører tro, etik og samfund.
Vi indleder med en kort gudstjeneste kl. 16 ved William Salicath. Herefter er der kaffe og hyggeligt samvær. Kl. 17 begynder foredraget.