En hyldest til KIM LARSEN & JULEN | Folkekirken Vesterbro
Hjem

Vi re-designer vores hjemmeside!

Vores design er ved at blive opdateret for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside. Hjemmesiden vil være klar igen:

Hvis du har brug for at kontakte os kan du gøre det her:

En hyldest til KIM LARSEN & JULEN

DEC
07

En hyldest til KIM LARSEN & JULEN


Dato Onsdag d. 7. december 2022, kl. 20:00
Sted Sct. Matthæus Kirke, Matthæusgade 31, Vesterbro
Medvirkende
En lille pose støj (musik) og Birgitte Kragh Engholm (præst)
En hyldest til KIM LARSEN & JULEN

Når lysene tændes i tusinde hjem, og stjernen dukker frem over Betlehem

Bandet En lille pose Støj og præst Birgitte Kragh Engholm inviterer til en ganske særlig decemberaften i Sct. Matthæus Kirke, der blander Kim Larsens musikalske univers med julens eksistensvitaminer. Aftenen bliver både smuk & skramlet, følsom & bevægende, fyldt med englesang & juleklang under en tindrende nattehimmel med Kims yndlingsøl & en stille blues. ”Så’ det jul” og ganske enestående…

En lille pose støj er egentlig titlen på et live-album udgivet af Kim Larsen & Kjukken i 2007. Men det er også navnet på et yderst velspillende band fra Odense, hvis repertoire udelukkende udspiller sig i Kim Larsens univers. Forsangeren Claus synger med stærk og sikker vokal, brødrene Jensen spiller bas og guitar, Hr. Holmegaard spiller keyboard og Mads Boe trommer, og sammen løfter de numrene, så det føles som den ægte vare. Bandet har besøgt Sct. Matthæus Kirke en gang tidligere, hvor kirken var mere end fyldt, da de spillede op til påske med kirkens præst Birgitte Kragh Engholm, og bandets gode indbyrdes kemi og åbenlyse spilleglæde gjorde det på alle måder til en enestående oplevelse. Denne gang gælder det så de sange af Larsen, der klinger med jul.

Arrangementet er gratis - alle er velkommen, men kom gerne i god tid, da vi bliver mange.