TIL SAMA - dokumentarfilm fra Syrien | Folkekirken Vesterbro
Hjem

Vi re-designer vores hjemmeside!

Vores design er ved at blive opdateret for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside. Hjemmesiden vil være klar igen:

Hvis du har brug for at kontakte os kan du gøre det her:

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

TIL SAMA - dokumentarfilm fra Syrien

SEP
09

TIL SAMA - dokumentarfilm fra Syrien


Dato Fredag d. 9. september 2022, kl. 19:00
Sted Mariakirken, Istedgade 20, Vesterbro
Medvirkende
Lise Rasmussen, Matthias Borello og Khaled Barakeh
TIL SAMA - dokumentarfilm fra Syrien

Visning af filmen TIL SAMA og introduktion til kunstprojektet Design of Necessity af Khaled Barakeh

Denne aften i Mariakirken tager vi i samarbejde med Syrian Doc Days dig med til Syrien og ind i en mors skildringer fra det folkelige oprørs håbefulde begyndelse i 2012, der siden blev mødt af en koldblodig, ødelæggende og langvarig borgerkrig ledt af Assad-regimet. 

Og så tager vi dig med ind i Maria Projektets aktuelle udstilling af syriske Khaled Barakeh, der undersøger syrernes overlevelsesstrategier under krigens langvarige belejringer.

Om filmen
Til Sama er en rørende dokumentar af den unge mor Waad al-Kateab, der har filmet kampen om Aleppo i Syrien til sin 1-årige datter Sama, såfremt Waad og hendes mand, der er læge på det sidste hospital i Aleppo, ikke overlever krigen. Filmen er formet som et langt kærlighedsbrev til Sama. 

Den begynder i 2012, hvor Waad filmer sine medstuderendes demonstrationer, glæden og optimismen – før regimet slår tilbage. Vennerne må undslippe snigskyt­ter, luftangreb og bomber. Midt i al kaos frier Hamza til Waad, og snart er hun gravid. Sama fødes 1. januar 2016 – et lille glimt af håb i en ubegribeligt mørk tid.


Om Design of Necessity
Design of Necessity af den syriske kunstner Khaled Barakeh hylder den modstandskraft, som syrerne mobiliserede for at overleve Assad-regimets belejringer. Det regime, der med hjælp fra det allierede Rusland blandt andet brugte sult som et våben.

Udstillingen tæller skulpturelle værker, voksende svampe, fotoværker, vidnesbyrd og tekster udsmuglet fra fangeskab.

Læs mere om Design of Necessity og Khaled Barakeh.

Vi håber at ses til en aften, hvor kunsten er en vej til nye indsigter og fortællinger om syrernes kamp for retfærdighed og værdighed.

Alle er velkommen.