
Preben Kok: Skæld ud på Gud
Vi vil gerne lade som om, vi har magten over tingene og kan kontrollere dem. Men hvor går vi hen, når det meningsløse i livet rammer os?
Præst og forfatter Preben Kok vil med udgangspunkt i sin bog "Skæld ud på Gud" komme ind på, at når vi fastholder, at vi er Guds børn, der har barneret i forhold til Gud, så sættes den naturlige grænse for, hvor meget, der kan forlanges af os, og hvor meget vi skal bære selv.
Mening, tro og etik
En række onsdage i Eliaskirken fra januar til maj og fra september til december kan du under titlen Mening, tro og etik opleve debattører, teologer, forfattere, politikere, historikere, kunstnere og almindelige mennesker med personlige historier folde sig ud om emner, der berører tro, etik og samfund.
Vi indleder med en kort gudstjeneste kl. 16 ved William Salicath. Herefter er der kaffe og hyggeligt samvær. Kl. 17 begynder foredraget.