Christian Gottlieb: Krigen i Ukraine – kirkeligt set
Krigen mellem Rusland og Ukraine har mange årsager. Dette viser sig ikke mindst i den vigtige rolle, som den ortodokse kirke spiller på begge sider af konflikten.
Præst Christian Gottlieb vil tegne linjerne i den kirkelige side af konflikten med særligt fokus på tiden efter Sovjetunionens fald og frem til i dag, hvor den ukrainsk-ortodokse kirke for nyligt har løsrevet sig fra den russisk-ortodokse kirke.
Mening, tro og etik
En række onsdage i Eliaskirken fra januar til maj og fra september til december kan du under titlen Mening, tro og etik opleve debattører, teologer, forfattere, politikere, historikere, kunstnere og almindelige mennesker med personlige historier folde sig ud om emner, der berører tro, etik og samfund.
Vi indleder med en kort gudstjeneste kl. 16 ved Lars Obel. Herefter er der kaffe og hyggeligt samvær. Kl. 17 begynder foredraget.