
Forkyndelsestema om Ruths bog
Ruths Bog er en historie om betydningen af at tage de nære relationer alvorligt, og om hvor store ting der kan ske, når vi lader os forpligte af andre mennesker. Sidste søndag handlede det om flygtningen Noomi, der mistede alt, men endte som et tillidsfuldt menneske. Denne gang skal vi møde Ruth, der er enke efter Noomis søn, og beslutter sig for at slå følge med Noomi i stedet for at blive i de trygge omgivelser.
Forkyndelsestemaet udfolder sig over tre søndage.
Niels Nymann Eriksen, præst
Gudstjenester i Apostelkirken
Hver søndag samles vi i Apostelkirken til gudstjeneste på tværs af alder, forskellige livssituationer og kulturel baggrund. Mange iblandt os er tosprogede. Derfor simultantolkes vores gudstjenester til engelsk og farsi. Under gudstjenesten er der børnehjørne inddelt efter alder, hvor vi fortæller bibelhistorier, leger, tegner og meget mere. Efter gudstjenesten er alle velkommen til kaffe, te og samvær, og kl 13 er der altid bibelundervisning skiftevis på farsi og dansk (med oversættelse til farsi).