
Forkyndelsestema om Ruths bog
Ruths Bog er en historie om betydningen af at tage de nære relationer alvorligt, og om hvor store ting der kan ske, når vi lader os forpligte af andre mennesker. I dag skal vi møde flygtningen Noomi, der mister alt, bliver bitter af det, men ender som et tillidsfuldt menneske.
Forkyndelsestemaet udfolder sig over tre søndage.
Thomas Frovin, præst
Gudstjenester i Apostelkirken
Hver søndag samles vi i Apostelkirken til gudstjeneste på tværs af alder, forskellige livssituationer og kulturel baggrund. Mange iblandt os er tosprogede. Derfor simultantolkes vores gudstjenester til engelsk og farsi. Under gudstjenesten er der børnehjørne inddelt efter alder, hvor vi fortæller bibelhistorier, leger, tegner og meget mere. Efter gudstjenesten er alle velkommen til kaffe, te og samvær, og kl 13 er der altid bibelundervisning skiftevis på farsi og dansk (med oversættelse til farsi).