15.søndag efter trinitatis vil jeg egentlig helst prædike over Galaterbrevet kapitel 5 vers 25 til kapitel 6 vers 8, fordi teksten handler om, hvad man beriges med i dåben, samtidig med at Paulus formaner om, hvad det forpligter til i fællesskabet af Kristustroende.

Og det er så vedkommende i vores verden, at forholde os til hvad vi skylder hinanden og de fællesskaber, vi er en del af.

Matthæusevangeliets tekst fra kapitel 6 vers 24-34 ligger godt nok i forlængelse af bjergprædikenen, men er til den snusfornuftige side. Når Gud har omsorg for fugle, hvor meget mere så ikke for mennesker? Det behøver vi ikke en gudstjeneste til at forstå.

Men dåbens gavmilde berigelse af menneskelivet er det nok værd at bruge en gudstjeneste på.

Mette Gramstrup er prædikant.