12.søndag efter trinitatis duer hverken alterbogens GT læsning eller 2.Korintherbrev i tekstsammenhængen med Markusevangeliet kapitel 7,31-37.

Så jeg vælger at læse den ældste Kristusbekendelse, vi kender fra 1.Korintherbrev 15,3-4.

Den blev også læst sidste søndag, men jeg læser den igen. Det giver nemlig god mening at repetere den, fordi den sandsynligvis er grundlaget for den evangeliegenre, der begyndes med Markusevangeliet omkring år 70.

Evangelierne er formentlig udformet bagland, som fortællinger om lidelse, korsfæstelse, begravelse og så den tomme grav/ opstandelse.

Og herfra udbygges, omtolkes og genskrives fra evangelium til evangelium.

Med 114 nye konfirmander, der begyndte torsdag aften - og som led i at gå til præst - skal i kirke 10 gange til gudstjeneste, giver det god mening, at begynde med den bekendelse der er hele kristentroens fundament.

Kom og hør om det, der ikke bare er en magisk helbredelse, men som også er en fortælling om, hvordan tro på Kristus skaber nye værdier og fælleskaber mennesker i mellem.

Der er dåb i gudstjenesten og præst ved dåben er pastor emerita Marianne Ring. Hun er også med ved altergang og slutter gudstjenesten med at lyse velsignelsen

Resten af gudstjenesten står jeg for.

Mette Gramstrup