Gudstjeneste | Folkekirken Vesterbro
Hjem

Vi re-designer vores hjemmeside!

Vores design er ved at blive opdateret for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside. Hjemmesiden vil være klar igen:

Hvis du har brug for at kontakte os kan du gøre det her:

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Gudstjeneste

AUG
13

Gudstjeneste


Dato Søndag d. 13. august 2023, kl. 11:00
Sted Enghave Plads 18, Vesterbro
Medvirkende
Mette Gramstrup
Gudstjeneste

10.søndag efter trinitatis læses fra Paulus første brev til menigheden i Korinth kapitel 12 vers 1 til 11. Her minder Paulus menigheden om deres hedenske fortid, og den ulighed  som det skabte mellem dem. Nu er de indbyrdes forskelle i kraft af Guds Ånd blevet til en fælles “drive”, der komme menighedens fællesskab til gode.

Alle har del i Guds Ånd, omend de har det på hver deres måde og i forskelligt omfang.

Dette tekstafsnit (perikope)går lige forud for det vidunderlige billede på det fællesskab, vi som døbte er en del af: nemlig at vi er lemmer på Kristi legeme. I Alternativ tekstrække har vi en lidt anderledes skåret perikope med:12,4-13. Vi har kombineret den med Lukas 19,11-27 og tematiseret som: Troens praksis.


Evangelieteksten er fra Lukas kapitel 19 vers 41-48. (I parentes bemærket er 14 af de første 20 søndage i Trinitatis fra Lukas) Teksten har absolut ingen relation til den forudgående epistel. I vores forslag til Alternativ tekstrække har vi ikke denne Lukas tekst med.

Dagens tekst udspiller sig efter Jesu ankomst til Jerusalem. Han er nu ved vejs ende, men men det er ikke korsets nederlag, Lukas har fokus på. Det er byens magthaveres sammensværgelse, der ikke har magt, som de har morderisk agt.

For folket - hele folket hænger ved Jesus og hans ord. Ja, de skildres i en så nær forbundethed med Jesus, at det forklarer magthavernes magtesløshed, de kan simpelthen ikke komme tæt nok på til at slå ihjel - endnu.

Magt er altid et oplagt tema. Og især når det gælder fællesskaber. For hvad knytter mennesker sammen?

Mette Gramstrup