
Midfaste hedder denne søndag. Og teksterne fungerer som “opvarmning” til påsken.1.læsning er fra 2.Korintherbrev er sådan en lidt almen religiøs snusfornuftig tekst, der ikke er grund til at opholde sig ved:” Man høster, som man sår.” “Gud elsker en glad giver”, ja, hvem elsker ikke en glad giver🤗.
Så er bespisningsunderet langt mere givende at opholde sig ved.
Det findes i 4 udgaver, da hver evangelie har sin egen version. Her får vi Johannesevangeliets udgave.
Og hvor de tidligere fastetekster handlede om undervisning i og sammenligninger mellem, hvad vi kender og Guds Rige, der nærmer vi os nu tro.
Tro som noget der sker! Tro som noget, man “ved”om Gud i kraft af hans søns handlinger.
Tro er ikke bare følelser og eftertænksomhed. Tro er handling! Fordi det i kristentro handler om anderledes værdier - ja, i virkeligheden om en radikal værdiomvending, hvor et menneske ikke vurderes på det ydre: køn, social status og succes, men på det indre:viljen til at møde hinanden! Og de mange der bespises af både brød og fisk, bespises også i åndelig forstand.
Bespisningen er en forudgribelse af nadveren, som i Johannesevangeliet er en kras og realistisk fortolkning om Jesus som Livets Brød. Og da nogen efterfølgende vil gøre ham til konge, er det en forudgribelse af modtagelsen ved indtoget i Jerusalem. Det er en spændende tekst med oplæg til påsken, så der er “tankeværksted” efterfølgende denne søndag kl.12.30-13.30