Velkommen til familiedag med jazz, børneaktiviteter og familiegudstjeneste
Familiedagen er Mariakirkens årlig festdag, hvor alle Vesterbros familier er inviteret i kirke til koncert, ansigtsmaling, klippe-klister-aktiviteter, pølsevogn og bordfodbold på Maria Kirkeplads.
I år har vi inviteret bandet Martinis for børn til at optræde på pladsen foran kirken. Kl. 14 er der familiegudstjeneste med Mariakirkens præst, Lise.
Martinis for børn er et band, der klædt ud som krokodiller spiller børnejazz. Martinis for børn spiller sprudlende rytmer i et farverigt univers fuld af leg og improvisation. Sangene er skrevet af Kira Martini og handler om stort og småt i livet, om pudsige skabninger, og finurlige møder, Brasiliens rytmer og om at huske at bruge sin fantasi.
Alle er velkommen!