Daniel Henschen: Den moderne sundhedsbølge og dens rødder
Sundhedsbølgen med diæter, kosttilskud, slankekure og kropsdyrkelse er ikke ny. Historiker og ph.d. Daniel Henschen sætter det alternative sundhedssyn ind i en større kontekst.
I 1920’erne og 1930’erne blev frøene lagt til de tendenser, vi ser i dag blandt vegetarer, veganere og råkostspisere men også blandt vaccinationsmodstandere og den stigende skepsis over for lægelige autoriteter.
Mening, tro og etik
En række onsdage i Eliaskirken fra januar til maj og fra september til december kan du under titlen Mening, tro og etik opleve debattører, teologer, forfattere, politikere, historikere, kunstnere og almindelige mennesker med personlige historier folde sig ud om emner, der berører tro, etik og samfund.
Vi indleder med en kort gudstjeneste kl. 16 ved Anita Rohwer. Herefter er der kaffe og hyggeligt samvær. Kl. 17 begynder foredraget.