
Bastian Overgaard: Sig det med stilhed
Ord er et fantastisk redskab til at kommunikere med, men uden stilhed har ordene det med at blive til støj.
Stilhed bliver selvfølgelig anvendt i kirker og i gudstjenesten, men Overgaard hjælper virksomheder med at sætte stilhed på dagsordenen for at opnå klar kommunikation.
I dette foredrag inddrager Overgaard hjerneforskning og praktiske eksempler på, hvordan vi kan bruge stilheden til netop at skabe noget sammen.
Mening, tro og etik
En række onsdage i Eliaskirken fra januar til maj og fra september til december kan du under titlen Mening, tro og etik opleve debattører, teologer, forfattere, politikere, historikere, kunstnere og almindelige mennesker med personlige historier folde sig ud om emner, der berører tro, etik og samfund.
Vi indleder med en kort gudstjeneste kl. 16 ved William Salicath. Herefter er der kaffe og hyggeligt samvær. Kl. 17 begynder foredraget.