Julekoncert med kvindekoret USMIFKA | Folkekirken Vesterbro
Hjem

Vi re-designer vores hjemmeside!

Vores design er ved at blive opdateret for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside. Hjemmesiden vil være klar igen:

Hvis du har brug for at kontakte os kan du gøre det her:

Julekoncert med kvindekoret USMIFKA

DEC
02

Julekoncert med kvindekoret USMIFKA


Dato Torsdag d. 2. december 2021, Kl. 20:00 til kl. 21:00
Sted Kristkirken, Enghave Plads 18, Vesterbro
Julekoncert med kvindekoret USMIFKA

Torsdag 2. december inviterer Københavns bulgarsksyngende kvindekor USMIFKA til julekoncert i Kristkirken.

Undervejs fortæller koret lidt om den bulgarske kortraditions karakteristiske særpræg, og mon ikke der også sniger sig en julesang eller to ind i reperoiret? På bulgarsk, forstås.

Der er fri entré - og alle er velkommen.

Koret USMIFKA
Københavns bulgarsk-syngende kvindekor USMIFKA har siden 1990 specialiseret sig i den særegne bulgarske kortradition.

Repertoiret spænder fra enkle, traditionelle folkesange til moderne værker af nulevende komponister.

Sangene handler om overgangsriter, krig og kærlighed, tab og længsel, drømme og håb og formidler, med sans for både humor og tragik, således almenmenneskelige eksistensvilkår. Dette afspejles i sangenes melodi, rytmik, dynamik og i de, for danske ører, fremmedartede klange, takter og tonearter, der tilsammen skaber et ekspressivt, varieret og stemningsmættet musikalsk univers. 

USMIFKA har i alle årene haft en høj koncertaktivitet og har blandt andet uropført værker af Peter Bastian, Krassimir Kjurkchiiski, Dan Lundberg og Bo Nordenfeldt. 

USMIFKA dirigeres af Anne Louise Munch.   

Læs mere om Kristkirken.

Se kalenderen for flere musikoplevelser i Kristkirken og Folkekirken Vesterbro.