Allerede elsket

Jeg er mine præstationer  … allerede elsket

Mange af os kommer bevidst eller ubevidst til at identificere os med vores præsentationer – vores arbejde, skole, status i familien eller blandt vennerne.

Forventninger om, hvordan vi skal leve, præger mange af os. Men måske er vi allerede elsket? Nedenfor beskriver tre præster hvorfor og hvordan.

Vi har også spurgt syv mennesker på Vesterbro, hvad de tænker om forholdet mellem deres præstationer og ordene allerede elsket. Det kom der stærke budskaber ud af. De syv mennesker kommer jævnligt i kirkerne på Vesterbro, og mange af deres fortællinger handler om, hvordan man kan forstå idéen om en betingelsesløs kærlighed – at vi ikke er defineret af vores præstationer. Allerede elsket knytter sig til forståelsen af, at Guds kærlighed kommer uden betingelser.

Jeg er en ung non-binær person i en binær verden

Rum, filosofistuderende
Jeg er i en verden, der ikke passer til mig
En verden, hvor folk kigger mærkeligt på mig
En verden, hvor folk råber ad mig
En verden, hvor folk misforstår mig
Ung i en verden, der brænder, der er styret af de voxne
Ung i en verden, hvor jeg ikke ved, om jeg kan sætte nogen til livs midt i en brand
Ung i en verden, hvor jeg ikke ved, om jeg nogensinde bliver psykisk rask
Ung, ung, ung
Syg, syg, syg
Glad, glad, glad
Allerede elsket
Af mig selv,
af vennerne,
af den valgte familie

Jeg bliver snart 50, og jeg har til punkt og prikke gjort det, jeg troede, man skulle for at blive lykkelig.

Heidi, 49 år
Alt for mange mennesker fortryder sent i livet, at de enten arbejdede for meget eller prøvede at leve op til andres forventninger i stedet for at følge deres egne drømme. Det kender jeg alt til.

Jeg bliver snart 50, og jeg har til punkt og prikke gjort det, jeg troede, man skulle for at blive lykkelig: Uddannelse, karriere, familie og fast ejendom. Blev jeg så lykkelig? Glimtvist ja, men mest af alt blev jeg stresset og deprimeret.

Jeg er nu i gang med at skifte livet i hamsterhjulet ud med et liv, jeg selv har valgt. Et liv med mening, lykke og kærlighed. I kirkens store, stille rum mediterer jeg over, hvordan et selv- og næstekærligt liv ser ud for mig.

Husk at leve mens du gør det!

I troen finder jeg et mod til at lade mig falde og være uperfekt.

Jeppe, 51 år
Troen giver mig en frihed til at tænke større om livet, end videnskaben og ideologi kan rumme. Og jeg kan godt lide gudstjenesten, når den åbner for fortolkning og medtænkning. I den møder jeg billeder og historier, som engagerer mig ved at være dybe, enkle og alligevel flertydige. De kan udfordre måden, vi mennesker lever og indretter verden på.

I troen finder jeg et mod til at lade mig falde og være uperfekt – og jeg frygter mindre og tilgiver mere. Bønnen giver mig adgang til Guds nærvær, og det er en god følgesvende at have. Jeg er i kontakt med en kraft, der kan skabe ud af intet og overvinde døden. Jeg bliver bedre til selv at skabe og leve, og mere taknemmelig for at eksistere.

Jeg identificerede mig mere med et andet navn.

Antonia, 15 år
Mine forældre valgte mit navn, men meget tidligt vidste jeg, at jeg identificerede mig mere med et andet navn.

Jeg blev ikke døbt som lille, så da jeg besluttede mig for at blive døbt, fik jeg på dåbsdagen også lov til at vælge det navn, jeg følte mig mest forbundet med.

Desværre er denne virkelighed ikke for alle. Ikke alle unge er frie til at vælge at være præcis den, de har lyst til at være. Der er desværre stadig flere lande, hvor det er forbudt at være LGBT+person, fx i Uganda, hvor mennesker bliver forfulgt og slået ihjel. Det tænker jeg meget på for tiden. Der er steder i verden, hvor jeg som transkønnet ikke kan rejse hen, fordi det simpelthen er for farligt. Så der er stadig meget at kæmpe for.

Der er altid lys, også selvom tankerne kan være sorte.

Hans-Henrik, 63 år
Mit liv på Vesterbro er delt i to – dels i kirkerne og dels på de mange ølbarer. Begge steder har jeg mødt så mange søde mennesker. Og det er lige så fedt at sidde på baren og tænke på kirken som at sidde i kirken og tænke på baren.

Jeg har en datter med Downs syndrom, og hun har lært mig at være tålmodig og give mig en overbærenhed, som jeg ikke havde før. I dag kan jeg rumme de fleste slags mennesker, og det hjælper mig som frivillig i Mariatjenesten, hvor folk kommer ind fra gaden med alle mulige problemer.

Jeg er meget taknemmelig for alle de gode ting i mit liv. Gud har pustet liv i mig, og det kan jeg mærke ved hvert åndedræt – for der er altid lys, også selvom tankerne kan være sorte eller øllen i glasset er sort.

Jeg blev smidt i en skraldespand som baby.

Gabriel, 43 år
Hvis du ser på mig på gade, må du godt bare give mig et knus – dem mangler jeg nemlig. Jeg blev smidt i en skraldespand som baby. Da de fandt mig, boede jeg de første år på et børnehjem, men så var der ikke længere plads. Derefter levede jeg i kloaksystemet. Der var ingen, der gav mig kram og kærlighed som barn.

Nu ved jeg, at der alligevel var en følelse af Guds kærlighed i mit hjerte, som fik mig til at overleve og i sidste ende bragte mig til Danmark. I dag arbejder jeg med unge på Vesterbro, som har haft en anden start på livet end mig, men kan se, at mange danske unge også håber på en kærlighed, der ikke svigter. Never give up.

Kan man være ligeglad med, hvad andre mener og tænker om en?

Mai, 76 år
Kan man være ligeglad med, hvad andre mener og tænker om en? Det kan man måske. Du skal dog være stærk for at kunne stå distancen. Men finder du en trofast person at kunne stå sammen med, lykkes det hen ad vejen.

Indtil jeg var i begyndelsen af tyverne, troede jeg ikke, at jeg var noget værd, fordi jeg havde svært ved at leve op til den herskende perfekthedskultur. Men så opdagede jeg, at jeg var elsket, længe før jeg blev født. Jesus indpodede j sin uophørlige kærlighed i mit hjerte, så jeg nu ved, at jeg allerede var elsket, førend jeg selv blev bevidst om det. Han minder mig igen og igen om, at jeg er perfekt, nøjagtig som jeg er. Han er og har altid været tilfreds med mig.

Kærlighed er a-normal

Sådan stod der på en lille rispose, jeg engang fik stukket i hånden til et bryllup. Og jeg synes egentlig, det er en meget fin beskrivelse af, hvad kærlighed er. Det er i hvert fald en præcis beskrivelse af, hvad det er for en kærlighed, Gud kommer med.

I salmen Du fødtes på jord synger vi til Gud: ”Hvor vi ser en tigger, der er til besvær, dér rækker du gudsbarnet menneskeværd”. Det er hvad Guds kærlighed gør. Den rækker os menneskeværd. Guds kærlighed gør det, vi ser som uværdigt, værdigt. Gud gør det unormale og anormale normalt.

Gud rummer alt det, vi ikke rummer. Vi mennesker har gennem tiden gjort kærligheden så lille. Både Guds kærlighed og kærligheden imellem os. Den bliver hurtigt reduceret til at være heteroseksuel, monogam og kun for to.

Og så er det, Gud siger til os: Pas nu på! Glem ikke at ethvert menneske har et værd i sig selv. Glem ikke, at alting hos jer skal ske i min a-normale kærlighed, og den rummer også alt det queer, det promiskuøse og polyamorøse. For sådan er Guds a-normale kærlighed, og det er derfor, du altid allerede er elsket.

Viggo Julsgaard Jensen, præst i Enghave Kirke 

Det lyder sværere, end det er

Det er dejligt at være elsket, fordi man er dygtig, hjælpsom, charmerende, stærk, flittig eller alle mulige andre gode karaktertræk. Kærligheden kan blive en kontaktsport, vi kan blive bedre til livet igennem, hvor vi skal høste trofæer af relationer, succeser, anerkendelse og indflydelse.

Men den kærlighed, der virkelig nærer os, dybt i vores sjæl, er der, hvor vi ikke føler, vi er værd at elske. Der hvor vi falder igennem i andres eller vores egne øjne – der hvor vi næsten ikke tør kigge op, og så alligevel bliver mødt af den andens kærlige øjne.

En kærlighed, der elsker os med alle vores fejl og mangler, ikke på trods eller fordi vi er og kan det ene eller andet, men bare fordi det er det, kærligheden gør.

At vi allerede er elsket, før vi præsterer, før vi agerer, før vi er noget for nogen, kan lyde helt absurd, for der skal to til en tango. Men måske overbelaster vi vores omverden, hvis den skal opfylde vores behov for at være elsket hele tiden, og vi stresser os selv halvt til døde for at komme op i kærlighedshierarkiet. Men værst er det, at vi kan overdøve den kærlighed, der virkelig nærer os, den, vi får for intet.

Gud er kærlighed: Det er kærlighedens væsen at give sig hen i frihed, ikke fordi den skal (når nu nogen har fortjent det eller brug for det). Men fordi det er det, kærligheden gør – ja den kan slet ikke andet.

Lars Obel, præst i Eliaskirken