Velkommen til verden! | Folkekirken Vesterbro

 

Tillykke til dig og din baby! Hvor er det skønt, at du overvejer barnedåb

Den første tid som forældre er på mange måder en forunderlig tid, som sikkert er fuld af nye oplevelser og bekymringer om, hvordan det skal gå den lille – alt sammen i en rus blandet med søvnunderskud. Med et lille nyt og hjælpeløst liv i dine hænder er der meget at tænke på, og du overvejer måske lige nu, om dit barn skal døbes eller navngives.

En smuk og kærlig ramme

En barnedåb er en smuk og kærlig familiebegivenhed, hvor du fejrer barnet og giver det navn. Barnedåben er en ganske særlig dag for dig, din baby og dem, der er vigtige i dit barns liv. Folkekirken på Vesterbro udlåner gerne et festlokale, hvor du og dine nærmeste kan byde barnet velkommen til verden efter barnedåben!