
tirsdag 4. mar, 10.00-10.45
Kristkirken
Tumlingemusik – formiddag (1-2 år) HUSK TILMELDING
Tumlingemusik for de 1-2-årige tager udgangspunkt i børnenes umiddelbare glæde ved at synge og bevæge sig. Vi synger og danser, løber og sanser, og med små instrumenter og rekvisitter er børn og voksne sammen i en musikalsk stund i kirkens smukke rum. Med sange og salmer, fagter og bevægelser, rim og remser kommer sanserne i spil, og voksne og børn får et fælles musikalsk repertoire man kan bruge hjemme.
Tumlingeholdene i Kristkirken ledes af musikpædagogerne Anne-Mette Riis og Laus Richter Larsen og er et tilbud til børn mellem 1 og 3 år og deres forældre, bedsteforældre, dagplejere eller andre voksne.
Alle er velkommen – men husk tilmelding!
Tilmelding
Forløbet strækker sig over 12 tirsdage i perioden fra 4. marts til 27. maj (dog ikke i påskeugen). Du tilmelder dig og dit barn/børn hele forløbet. Du behøver altså derfor kun tilmelde jer en gang.
Tumlingegudstjenester med fællesspisning
Se kalenderen for tumlingegudstjenester, som vi holder cirka en gang om måneden sidst på eftermiddagen med efterfølgende fællesspisning..
Detaljer
Dato:
4. marts 2025
Tidspunkt:
10:00 – 10:45
Sted
Kristkirken Enghave Plads 181670 København V
Medvirkende
Laus Richter Larsen
