- Denne begivenhed er allerede afholdt.
tirsdag 1. okt, 14.00-16.00
Enghave Kirke
Tirsdagsmøde – Brian Iskov: Otto Leisner, tv-monopolets gentleman
H.O.P.L.A. og krobal. På med pilen, Palle. Kvit eller dobbelt. Pladeparade med pibe og vandede vitser. Otto Leisner leverede alt dette og meget mere i de 40 år, han spredte lune og humør med sine radio- og tv-programmer.
Foredragsholder Brian Iskov (f. 1976) er forfatter, freelancejournalist og barn af monopolæraen. Som ophavsmand til biografien ”Otto Leisner – tv-monopolets gentleman” (DR Multimedie, 2009) har han haft eksklusiv adgang til enkefru Ruth Leisners 75 scrapbøger, som dækker hele Otto Leisners karriere fra 1945 til 2001.
Alle er velkommen til Tirsdagsmøder i Enghave Kirke
Foredrag, fællessang, bankospil og udflugter. Lyder det som noget for dig? Så kig forbi Tirsdagsmøder i Enghave Kirke, Sønder Boulevard 120 på Vesterbro, hvor vi efter en kort gudstjeneste hygger os med socialt samvær og fælles aktiviteter. Arrangementerne er gratis og kræver som regel ikke tilmelding.
Ved Jette Steffensen
Detaljer
Dato:
1. oktober 2024
Tidspunkt:
14:00 – 16:00
Sted
Enghave Kirke Sønder Boulevard 1201720 København V
Medvirkende
Jette Steffensen