- Denne begivenhed er allerede afholdt.
mandag 20. maj, 10.00-16.00
Apostelkirken
Pilgrimsvandring anden pinsedag – langs Furesø og Mølleåen
I pinsen fejrer vi, at Ånden blev udgydt over alle mennesker og stadig fylder os med liv og tro.
Naturen er velgørende for vores krop, sind og ånd og hjælper os til at lægge dagligdagens opgaver til side. Tankerne kan falde til ro, så vi kan være opmærksomt til stede og tage imod naturens mangfoldige gaver. Skoven udfolder sine grønne blade – måske lyser en pinselilje op et sted.
Undervejs på turen er der sange og oplæg til refleksion, som vi taler om to og to. Ind imellem går vi i stilhed.
- Vi mødes på Farum Station og slutter på Lyngby Station
- Ruten er ca. 12 km
- Vi går i moderat tempo og holder pauser undervejs
- Husk mad, drikke og godt fodtøj
- Du kan få mere information hos Inger Dahl på 22358083
- Du behøver ikke at tilmelde dig
Detaljer
Dato:
20. maj 2024
Tidspunkt:
10:00 – 16:00
Sted
Apostelkirken Saxogade 131662 København V