- Denne begivenhed er allerede afholdt.
søndag 3. nov, 9.00-12.00
Mariakirken
Lav en løve, som ikke vil dræbe – verdens bedste historie
Leg med papir, og lyt til verdens bedste historie om Daniel hos løverne
Hele søndag formiddag er Mariakirken åben for familier, der har lyst til kreativ leg med en god historie fra Bibelen. Sammen med kunstnerduoen ET ANDET STED skal vi bygge ting i papir. I kan komme og gå, som det passer i familiens rytme, men her er hele forløbet:
- Kl. 9 er vi klar med morgenmad til jer ved langbord i kirken
- Kl. 10 fortæller præst Lise Rasmussen en af verdens bedste historier – i dag om Daniels, der blev kastet i et fangehul med løver, men de åd ham ikke. Hvorfor mon? Vi synger, leger og lytter os ind på historien
- Kl. 10.45 åbner det kreative værksted, hvor I som familie kan bygge et tårn i papir sammen med kunstnerduoen ET ANDET STED
- Kl. 11.45 lukker kreaværkstedet, og vi afrunder med en fælles sang
- Kl. 12 kan I tage jeres kunstværk med hjem
- På gensyn første søndag i næste måned
Verdens bedste historie er en familieaktivitet tilrettelagt for børn (0-11år) og deres forældre, venner og bedsteforældre. Det er muligt at droppe ind og ud undervejs, men vi holder åbent kl. 9-12. Det koster ikke noget at deltage.
Verdens bedste historie den første søndag hver måned kl. 9-12
1. september om Babelstårnet
6. oktober om Noas Ark
3. november om Daniel hos løverne
1. december om barnet i krybben
12. januar om de tre hellige konger
Dagens historie kommer altid fra Bibelen, og den bliver fortalt ved alteret kl. 10, hvor vi også har forskellige sanglege og god musik.
Om kunstnerduoen ET ANDET STED
Billedkunstnerne Gitte Bach og Berit Nørgaard har samarbejdet omkring undervisning i billedkunst og udsmykninger med børn og unge gennem en lang årrække. Sammen er de kunstnerduoen ET ANDET STED. De laver værker med fokus på især børn, unge og børnefamiliers møde med billedkunsten. Med inspirerende rammer giver de deltagerne indsigt i billedkunstens mangfoldige rum med gennemarbejdede og innovative projekter. Deres projekter kan følges via @et_andet_sted på Instagram.
Om præsten
Lise Rasmussen, som er præst ved Mariakirken, fortæller historien. Mød hende her.
Detaljer
Dato:
3. november 2024
Tidspunkt:
9:00 – 12:00
Sted
Mariakirken Istedgade 201650 København V
Medvirkende
Lise Rasmussen