- Denne begivenhed er allerede afholdt.
fredag 8. dec, 17.00-18.00
Sct. Matthæus Kirke
Julekoncert med DUVE
“Nu står jul vid snöig port, klappar på och myser: Kära barn släpp in mig fort! Här står jag och fryser.”
Sådan lyder begyndelsen på et digt om den finske julemand sat i musik af Jean Sibelius og siden arrangeret af Anna Huuskonen. Årets julekoncerter med DUVE (det unge vokalensemble) er en tour de force i danske juleklassikere, omkranset af netop Anna Huuskonen arrangementer af fem julesange af Jean Sibelius samt Reena Esmails A Winter Breviary.
Den 8. december er den finske nationalkomponist Jean Sibelius’ (1865-1957) fødselsdag og Finlands officielle Dag for Musik. I den forbindelse byder vi på finsk glögi efter koncerten.
DUVE blev stiftet i 2009 og har siden da etableret sig som et af de ledende og mest eftertragtede amatørkor i Danmark. Koret ledes af dirigent og sanger Poul Emborg og består af ca 25 unge sangere i alderen 18 – 35 år, der brænder for at frembringe vokalmusik på et højt, kunstnerisk niveau. Koret har et højt aktivitetsniveau med 12-15 koncerter om året, der både tæller klassiske kirkekoncerter og eksperimenterende performances på festivaler og utraditionelle venues. Repertoiremæssigt favner koret bredt, fra renæssancens vokalpolyfoni over romantik til nykomponeret musik.
Detaljer
Dato:
8. december 2023
Tidspunkt:
17:00 – 18:00
Sted
Sct. Matthæus Kirke Matthæusgade 311666 København V
Medvirkende
Philip Schmidt-Madsen