Væk dit Vesterbrohjerte

Gi’ et par timer søndag 9. marts
Krige, katastrofer, sult og undertrykkelse. Der er meget, der splitter os i denne verden. Men vi kan gøre noget. Når du sammen med andre bruger en søndag i marts på at samle ind, giver din tid og dine penge mening og håb for mennesker ramt af krig og katastrofer.
For tid er aldrig kun tid, og penge aldrig kun penge. Tid og penge kan veksles til katastrofehjælp, til klimahjælp, til uddannelseshjælp, til fødevarehjælp og til alt-det-du-kan-tænke-dig-til-hjælp. Hjælp, der skaber varig forandring i andre menneskers liv.
Brug et par timer af din søndag og gør en stor forskel for mennesker ramt af krig og katastrofer i blandt andet Gaza, Ukraine og Zimbabwe.
Det er nemt at tilmelde sig
Læs mere, og tilmeld dig her: Indsamling 2025: Bliv indsamler 9. marts sammen med 10.000 andre
På dagen henter du indsamlingsbøssen og en kaffe lokalt på Vesterbro. Og så er det afsted – måske med en ven, kæreste eller dine børn?
Vi går fra uKirke, Enghave Kirke og Eliaskirken mellem kl. 10 og 13 eller fra Kristkirken mellem kl. 12 og 15.