mandag 16. dec, 19.00-20.30
Mariakirken
Nabomøde med gløgg og æbleskiver
I Mariakirken er vi klar over, at de hjemløses livsvilkår og stofbrugernes opførsel og efterladenskaber i byrummet skaber udfordringer for beboere og erhvervsdrivende omkring pladsen.
På dette nabomøde 16. december får vi besøg af repræsentanter fra Københavns Kommune, som vil fortælle om deres indsatser og stille sig til rådighed for spørgsmål og input.
Til stede vil være:
- Line Rohlin Lund (Natherbergets leder)
- Susanne Kjær (leder af Mariatjenesten)
- Lise Rasmussen (sognepræst i Mariakirken)
- Jens Andersen (menighedsrådsformand for Vesterbro Sogn)
- Hans-Henrik Sørensen (formand for Mariakirkens kirkeudvalg)
Dagsorden
- Formand for kirkeudvalget Hans-Henrik Sørensen byder velkommen med fællessang
- Valg af ordstyrer og referent
- Pedro Casado Michael (områdechef i Hjemløse og udsatteenheden) fortæller om Socialforvaltningens gadeplansindsats og migrantindsatsen ”Transitprogrammet”
- Jakob Hjuler Tamsmark (områdechef for Teknik og Miljøforvaltningen) vil fortælle om forvaltningens ansvar/indsats ift. de fysiske arealer på og omkring kirken samt samarbejdet på tværs af forvaltningerne og samarbejdet med Mariakirken og Politiet
- Spørgsmål og samtale med naboerne
- Udvalg til brobygningsarbejde
- Evt.
- Tak for i dag og rigtig god jul.
Maria Kirkeplads
Med vores placering i Istedgade nær Hovedbanegården ligger vi midt i et område, der er præget af sociale problemer, men hvor der samtidig bor mange unge og børnefamilier. Vi ønsker at yde omsorg for alle, der søger kirken – også udsatte minoriteter som fattige migranter, stof- og alkoholbrugere, psykisk syge og gadens sexarbejdere. Derfor rummer kirken blandt andet værestedet Mariatjenesten. Om vinteren åbner vi kirken, så hjemløse uden andre muligheder kan få et varmt sted at sove.
Det fører liv og larm med sig ude på pladsen. Vi har fokus på at balancere mellem, at det ikke skal give for mange gener for naboerne og det at appellere til naboers tålmodighed, overbærenhed og rummelighed. Vi håber, at vores naboer kan hjælpe os med at finde den balance.
Maria Kirkeplads skal være tryg for alle
Derfor holder vi nabomøder om, hvordan vi kan lave rammer for mennesker på og omkring pladsen, som skaber og sikrer tryghed for alle. Alle vesterbroere, institutioner, lejere, ejere og andelsforeninger, personer, der arbejder med eller har interesse i danske og udenlandske hjemløse, stofbrugere og andre af gadens folk på Indre Vesterbro er meget velkomne til at møde op. Mariakirkens kirkeudvalg leder mødet, og leder af Mariatjenesten, Susanne Kjær, præst Lise Rasmussen, menighedsrådsformand Jens Andersen samt politiet vil være til stede på mødet.
Detaljer
Dato:
16. december 2024
Tidspunkt:
19:00 – 20:30
Sted
Mariakirken Istedgade 201650 København V
Medvirkende
Anita Rohwer
Lise Rasmussen