Spring navigation over

Blændende Mørke

Åben aftenkirke med musik, bøn, samtaler og mulighed for drop in-dåb

Fem aftener i novembermørket holder kirkerne på Vesterbro åbent på skift. Hver aften byder på en ny musikalsk oplevelse og sin egen meditative stemning.

Blændende Mørke er til dig, der går mørket i møde med nysgerrighed og opmærksomhed.

Når sorg og afmagt fylder. Når vi mærker, at alt er mørke, og der ikke er andet at gøre end at overgive sig til det. Når vi står ved en afgrund i vores liv. Da er det, at der kan opstå en blændende erkendelse af, at mørket har sin egen genklang.

Dér, hvor jeg ikke kan se en vej, er der et sjælens lys, der tillader mørket at være mørkt, sorgen at være sorg. Da kan livet være liv med alt, hvad det rummer.

Kig forbi til en eller flere aftener i kirkerne, og lad dig omfavne af novembermørket. Der er også mulighed for at tænde et lys og blive drop in-døbt.

Program

PODCAST
Blændende Mørke

Fortællinger fra sjælens mørke nat – en podcastserie, hvor du møder mennesker, der reflekterer over, hvad de ser i deres eget mørke.

Læs mere

Se også