- Denne begivenhed er allerede afholdt.
torsdag 7. mar, 19.00-20.30
Kristkirken
Samtalesalon: Plads til at drømme!
“Jeg kan godt lide, at mine konfirmander ikke bare accepterer det, de ser. Sammen med dem, bliver der plads til at alt det, jeg ikke selv er sikker på, at jeg tror på, men som jeg går og bøvler med, fordi jeg gerne vil være med til at skabe en bedre verden”, siger Kristkirkens præst Mette Gramstrup. “Konfirmanderne giver plads til at drømme om, at noget bliver bedre. Det er faktisk selve fundamentet i kristentroen. Drømmen om at noget kan blive bedre. På den måde, er Gud altid i nærheden, når jeg er sammen med konfirmanderne. Hvis Jesus stod her på Vesterbro lige nu, ville han helt sikkert være teenager!”.
Samtalesalon mellem Kristkirkens kloge, sjove og teenageelskende sognepræst Mette Gramstrup og Steen Nørskov (journalist, DR). Normalt er det Mette, der er vært for samtalesalonens gæster, men denne aften bliver det omvendt, da hovedpersonen er Mette Gramstrup selv, og samtalen vil handle om, hvad samværet med Kristkirkens konfirmander har lært hende om sig selv, om sin tro og om Gud.
Mette Gramstrup har været præst på i Kristkirken igennem næsten fire årtier og har set Vesterbro forandre sig i både det indre og det ydre. Hun fylder snart 70 år og er denne vinter i gang med sit allersidste konfirmandhold. Når den sidste af forårets 140 konfirmander har fået Guds velsignelse, går hun på pension. Derfor er denne aften også et blik på hendes egen udvikling som præst på Vesterbro.
Samtalesalonen er tilrettelagt for konfirmander og deres voksen, men alle (også tidligere konfirmander) er velkomne!
Gratis adgang.
Detaljer
Dato:
7. marts 2024
Tidspunkt:
19:00 – 20:30
Sted
Kristkirken Enghave Plads 181670 København V
Medvirkende
Mette Gramstrup